FORDELE VED FOTOREALISTISK 3D

HVORFOR ER 3D RENDERINGER SÅ STÆRKE?

For at sælge et produkt har det altid været en fordel at kunne vise det frem for sine kunder.
Det kan være en krævende opgave da fotosessioner er tidskrævende, komplekse og ofte særdeles omkostningstunge.

For at få det rigtige “skud” skal der sættes lys op, trækkes ledninger, der skal måske bygges noget fysisk og der skal findes et sted at fotografere.
Derefter skal produktet transporteres hen til den valgte lokation og alt dette skal være planlagt i forvejen.

Hvad nu, hvis man kunne opnå samme kvalitet men uden alt bøvlet – Og gøre det INDEN produktet havde forladt tegnebrædtet?

Med 3D kan man skabe samme lyssætning som i et studie, genskabe de optiske egenskaber fra de allerbedste kameraer og meget mere. Computerskabte billeder giver meget mere fleksibilitet og en masse fordele i forhold til traditionel fotografering.

Der er utvivlsomt et stort behov for produkt fotografering, men der er adskillige tungtvejende grunde til at vælge 3D.
3D renderinger giver ubegrænset fleksibilitet og mulighed for at være på forkant med trenden mens konkurrenterne kæmper med det logistiske mareridt og omkostningerne der hænger uløseligt sammen med traditionel fotografering.

-Og så er der hele problematikken omkring hvordan man fotograferer de interne dele af et produkt.
Traditionelt har man ofte været tvunget til at åbne det – I visse tilfælde at save produktet over – for at kunne vise hvordan det hele virker indeni.
Med 3D renderinger er det ikke noget større problem. Der kan man simpelthen “skære” et produkt op på kryds og tværs og stadig vise hvordan f.eks. tandhjul osv. drejer rundt. Noget der ellers vil være tæt på urealistisk at gøre i virkeligheden.

SPAR TID OG PENGE MED 3D

Normalt tager det tid at gøre klar til at tage et billede. Kameraudstyr, lys, stativer og produkt. (Sædvanligt skal man også rense produktet godt for småpletter, støv og små hår) – Og alt dette før man er klar til det første foto.

Efter fotograferingen er der post-produktionen, hvor det sidste små-støv redigeres bort og der eventuelt ændres lidt på farver og kontrast.

Mens det nemt kan blive en særdeles bekostelig affære at få et foto helt færdigt på traditionel vis kan et 3D billede klares for en brøkdel af den pris!

At ændre opsætning under en fotografering komplicerer alting og er alt andet end økonomisk effektivt. En 3D rendering kan vise det samme produkt i et vilkårligt miljø, på en vilkårlig måde på alle tidspunkter i processen. Fleksibiliteten ved at kunne ændre farver, teksturer og lave flere forskellige versioner af samme produkt koster ikke meget mere.

J.I.T.
JUST-IN-TIME MARKETING

For nye produkter kan 3D billederne være færdige før prototypen er blevet bygget. Marketing og salgsmateriale kan laves færdigt imens eller FØR produktet er færdigudviklet. På den måde kan salgsprocessen starte i samme øjeblik produktet er klar til salg – Endda før, hvis i er sikre på at kunne levere på et givent tidspunkt.

Hvad nu, hvis i kunne lave marketings-tests af tre forskellige produkt designs før i besluttede jer for et endeligt look? Eller to forskellige designs til to forskellige markeder?
Måske kan de bedre lide skarpe linier og kvadratiske former ét sted og bløde afrundede former et andet sted i verden?

HVAD MED ANIMATION?

Hvis ikke du allerede er overbevist om styrken i 3D renderinger skal du måske overveje animation. Når dine modeller og omgivelser er produceret er der kun nogle få skridt tilbage før du kan have foto realistiske animationer og videoer af dine produkter.

Det kan være alting fra et tv-spot, et break-down af hvordan dit produkt virker, en instruktionsvideo eller f.eks. en produkt præsentation til brug på messer eller on-line.

En velproduceret video kan øge kunde-engagementet og demonstrere hvordan, hvorledes og hvorfor dit produkt skiller sig ud fra mængden indenfor dets felt – Alt i én løsning.

FALDGRUBER

Er du stadig ikke overbevist om hvor smart 3D er så tænk over disse scenarier.

  1. Der er kommet et nyt produkt til serien og fotografen skal nu have lavet nøjagtigt den samme lyssætning som han brugte tidligere for at billedet kommer til at passe ind i jeres katalog.
    Hvor lang tid vil det tage?
    -I 3D er det kun et spørgsmål om at loade den fil vi brugte til det forhenværende billede.
  2. Dit produkt har fået påtrykt nyt navn, logo eller label.
    -I 3D kan det være så simpelt som at ændre en enkelt texture-fil og trykke på re-render.
  3. Under en foto-session kommer nogen ved et uheld til at skubbe til en lampe – Skal fotografen nu starte forfra for at få samme belysning i alle billederne eller bare fortsætte med de planlagte fotos?
    -I 3D er der ikke noget der flytter sig med mindre det har fået besked på det.

SAMMENFATNING

  • Omkostningseffektivt.
  • Total kontrol over lys, skygger og farver.
  • Prøv en ny vinkel, en anden lyssætnig eller noget helt tredje uden at bruge en hel dag på at flytte rundt med alting.
  • Ingen restriktioner på miljøet du vil have dit produkt i – ørkenen, under havets overflade, i rummet? No problem.
  • Hurtigere end fotografering.
  • Mulighed for at tage billeder af noget der ikke eksisterer endnu.

OVERBEVIST?

Close Menu