Til at begynde med downloadede jeg en 3D scanning af skulpturen “Venus de Milo” fra Statens Museum for Kunst – https://www.smk.dk/3d
Modellen ligger i .obj format, men blev hurtigt importeret i vores 3d program (Autodesk Max).
Næste punkt var at checke om størrelseforholdet nu også var korrekt. Det matchede heldigvis 203 cm i højden, så jeg slap for at skalere modellen.
Der skulle laves et materiale til Venus og det blev et meget grundlæggende gips-materiale. Et gips/beton-map lagt i diffuse-slottet og en “color corrected” version i bump’en. Begge dele tilet 32 gange.
Materialet blev lagt på modellen som fik en hurtig box-map.
Jeg kunne have valgt at bruge en tri-planar map eller at lave en fuld unwrapping, men hovedformålet med Venus var at træne lidt tyFlow, og samtidig så materialet rimeligt ud.
Næste punkt var at gøre statuen klar til destruktion, og det betød at tyFlow skulle i gang.
Efter at have lavet en Birth Objects lagde jeg en Voronoi Fracture på statuen der blev opdelt i 10 partikler.
Disse gik videre i flowet til næste begivenhed hvor deres individuelle afstand til et kollisionsobjekt blev testet.
Kollisionsobjektet var en almindelig box der blev animeret ned over statuen. Efter at have animeret den blev den sat til non-renderable og gemt af vejen igen.
Hvis en af partiklerne nu kom indenfor en afstand af 10 cm af boxen ville de gå videre til næste event i flowet hvor de ville blive udsat for tyngdekraft og igen ville blive fraktureret.
De sidste tre events jeg har i flowet sørger derefter for at partiklerne igen vil frakturere efter 1/3 sekund, så de store stykker bliver til rigtig mange små stykker over tid.
Efter at have “smadret” statuen lagde jeg FumeFX røg på partiklerne fra tyFlow.
Der er egentlig ikke så meget at sige om røgen andet end at jeg måtte rette den til i tre omgange fordi den var så tæt at statuen ikke kunne ses igennem den.
Til allersidst blev der renderet en sekvens ud på 100 billeder som kan ses herunder – uden nogen form for color correction eller yderligere effekter.
Stats:
- 1 statue
- 1 materiale
- 4 timers simulationer
- 6 timers rendering
- 9,5 mio. polygoner
- 100 gigabyte cache.